Fakta
Areal
Område
Status
Projektsum
Christianshusvej 16, 2970 Hørsholm. Ved Cirkelhuset i Kokkedal
Ambitionen er at skabe en sammenhængende bymidte ved at forbinde Cirkelhusgrunden med det nuværende butiksområde ved rådhuset. Målet er at skabe liv og lokal forankring ved at kombinere offentlige funktioner og handelsliv. Den nye bymidte vil inkludere butikker, boliger, plejehjem, erhverv, hotel, serviceydelser, klinikker, sundhedsfaciliteter, skoler og kulturelle oplevelser. Boligerne vil øge trygheden i området og bestå af forskellige typer til forskellige aldersgrupper for at fremme fællesskaber på tværs af generationer. Planen fokuserer på kvalitet i bygninger og byrum, samt på at integrere blå og grønne strukturer fra omgivelserne. Der lægges vægt på klimasikring, rekreative værdier og let adgang til offentlig transport. FORMAT vil være et vartegn med markant arkitektur og bæredygtige løsninger, der afspejler Kokkedals identitet som klimaby.


Der arbejdes målrettet med bæredygtigt sociale-, klimamæssige- og økonomiske facetter af bæredygtighed. Et eksempel herpå er, at der i og omkring bymidten vil blive etableret forskellige biotoper, som sikrer en stor variation i plante- og dyrearter. Det kan være vådområder i forbindelse med regnvandsbede. Et andet indsatsområde er klimavenlig energi. Her vil blive arbejdet med solenergi, jordvarme, genanvendelse af både varme- og kulde, genanvendelse af vand mv.
FORMAT arbejder med at aktivere forskellige brugere på tværs af hele området hele døgnet– skolen kan se solcelleanlægget på taget, beboerne kan færdes i de grønne områder og butikkernes besøgende skaber aktivitet midt på dagen
Joacim Bruus-Jensen, Partner, Athena Partners